
Asiatisk salat med enebær- og anisrøget andebryst
- 1 t. 30 min.
- 4 personer
Ingredienser
- 2 andebryst
- 1 tsk. salt
- 2 dl røgesmuld, bøg
- 1 dl husholdningssprit
- 5 stjerneanis
- 20 enebær
- 400 g rødkål
- 2 spsk. sojasauce
- 1 spsk. sesamfrø
- 2 spsk. jordnøddeolie
- 10 g ingefærrod
- 0,5 fed hvidløg
- 1 appelsin
- 125 g bacon i skiver
- 1 bundt brøndkarse
- 0,5 kruset (frisee) salat
- 60 g bredbladet persille
Sådan tilbereder du retten
ANDEBRYST:
Rids andebrysterne på skindsiden med en skarp kniv og strø med salt på begge sider.
Fordel røgesmuldet i bunden af røgeovnen og drys herpå knust anis og enebær.Tænd røgeovnen og læg andebrysterne på risten med skinsiden opad. Røgetid ca. 25 minutter.
Steg herefter andebrysterne yderligere 2-3 minutter på en stegepande ved middels varme. Har du ikke en røgeovn, kan du stege andebrysterne på en pande i 1-2 minutter på hver side, herefter steges andebrystet færdig i ovnen på 160 °C i ca. 15 minutter.
Lad kødet hvile i ca. 5 minutter. Kontrollér gerne med stegetermometer, at stegetemperaturen er 67 °C, før kødet hviler.
SALAT:
Snit rødkål fint.
Bland sojasauce, sesamfrø, jordnøddeolie, revet ingefær, presset hvidløg og appelsinsaft til marinaden sammen og vend derefter rødkålen grundigt heri.
Læg bacon på rist og steg i ovn ved 200 °C i 10-20 minutter med en bageplade under.
Vend marineret rødkål med brøndkarse, salat og persille.
Anret med tynde skiver andebryst og sprød bacon.