Æggekage på pandenmed sprød bacon

(10 vurderinger) Min vurdering: 0

Æggekage på pandenmed sprød bacon

  • 30 min.
  • 6 personer

Ingredienser

BACON ÆGGEMASSE
  • 6 æg
  • 1,5 spsk. kartoffelmel
  • 1,5 dl sødmælk
  • Salt
  • Friskkværnet peber
SERVERING
  • Frisk purløg
  • Evt. ristet rugbrød
Print opskrift

Æggekage er en både nem og smagfuld ret, som egner sig perfekt som aftensmad i en travl hverdag, en hurtig frokost eller som en del af et veldækket brunchbord. I denne opskrift bliver æggekagen stegt på panden og toppet med sprødstegt bacon og purløg. Du kan variere æggekagen ved at fylde den med forskellige grøntsager eller mindre kødstykker. Server den med et par skiver ristet rugbrød for en fuldendt smagsoplevelse. Velbekomme!

 


Sådan tilbereder du retten

BACON:

  1. Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til det er sprødt og gyldent.
  2. Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.
  3. Hæld stegefedtet fra i en skål. Tør panden af med køkkenrulle.

ÆGGEMASSE:

  1. Pisk æg, kartoffelmel og mælk sammen i en skål med salt og friskkværnet peber.

ÆGGEKAGE:

  1. Hæld 1 spsk. baconfedt på en varm pande.
  2. Hæld æggemassen over.
  3. Skru ned for varmen, og steg æggekagen til den er næsten stivnet (prik lidt i massen indimellem med en gaffel for at se, hvornår det sker).
  4. Tag æggekagen af varmen og lad den stivne.

SERVERING:

  1. Pynt æggekagen med de sprødstegte baconskiver og med klippet purløg.
  2. Servér eventuelt ristet rugbrød til.

 


Tips

Variér tilberedning: Æggekage i ovnen

Æggekage på pande er en både nem og lækker måde at tilberede æggekagen på. Foretrækker du i stedet at tilberede din æggekage i ovnen, kan du prøve vores opskrift på en fyldig æggekage i ovn med bacon, svampe og rød peber. Den er mindst lige så nem at tilberede som vores æggekage på panden, og så smager den skønt.

Se opskriften på æggekage i ovn

 

Find flere brunchopskrifter

Æggekage kan spises som en hurtig aftensmad, men det er også oplagt at servere den som en del af en god brunch. Hvis du mangler inspiration til, hvilke andre retter der kan indgå i en brunch, kan du gå på opdagelse i vores store opskriftunivers. Her finder du opskrifter på alt fra pandekager og Egg Benedict til brunchmuffins og røræg med bacon.

Udforsk alle brunchopskrifter

FAQ

Det kan være en god idé at komme lidt fedt på panden, inden du steger æggekagen, så den ikke brænder på. I denne opskrift steger man æggekagen i lidt fedt fra den sprødstegte bacon, og baconfedtet giver ekstra smag til æggekagen.

 

Se vores guides til at stege bacon