Madpakkeidéer til børn og voksne

De bedste madpakker er dem, der bliver spist

Alt for mange madpakker ryger i skraldespanden eller kommer slet ikke op af skoletasken. Det vil vi gerne være med til at ændre.

Derfor har vi allieret os med nogen, som er mestre i at lave kreative og inspirerende madpakker, der med garanti bliver spist.

Her er nogle af deres bud på, hvordan man kan gøre børnenes madpakke til en appetitvækkende og overraskende oplevelse:

Madpakker er nøglen til næring, energi og godt humør i løbet af dagen. Alle fortjener en lækker madpakke, og derfor har vi samlet en række kreative og nemme idéer til at gøre dine madpakker både velsmagende, nærende og ikke mindst spændende. Gå på opdagelse i vores inspirationsunivers, hvor du finder lækre madpakkeidéer til både børn og voksne.

Hvad er en god madpakke?

En god madpakke er et måltid, som er varieret og mættende, så du får fornyet energi og kan holde resten af dagen. Du kan for eksempel inkorporere fuldkornsprodukter som brød, ris eller pasta, sprøde grøntsager, snacks, bagværk og frisk frugt i madpakken, så der er lidt af hvert til at tilfredsstille smagsløgene.

I sidste ende er de allerbedste madpakker selvfølgelig dem, der bliver spist. De skal altså være spændende nok til, at de ikke ender i skraldespanden eller aldrig kommer op af tasken.

Børnevenlige madpakker til skoletasken

En god madpakke til børnenes skoletaske er fundamentet for, at de er oplagte og klar til at lære nyt. Du behøver ikke nødvendigvis at opfinde den dybe tallerken for at gøre børnenes frokost til et af dagens højdepunkter. Sommetider er det nok at skære rugbrødsmadderne og grøntsagerne ud i nye former. Bliver rugbrød for kedeligt, kan bagværk, pitabrød eller wraps være vejen frem.  

Få madpakkeinspiration til børn

Kreative madpakkeidéer til voksne

Skal du lave en spændende madpakke til dig selv, har du måske brug for lidt ekstra til at stimulere dine sanser og smagsløg. Her har du en gylden mulighed for at gå mere eksperimenterende til værks og blande forskellige farverige råvarer i en salat eller en wrap. Det behøver ikke at tage mere end 10 minutter at lave, og så får du til gengæld en nem og velsmagende madpakke, som holder dig frisk og mæt hele dagen.

Flere madpakke-opskrifter til voksne

Bliv inspireret af vores madpakkekategorier

Er du til sandwiches, sprøde salater eller klassisk bagværk? Eller mangler du idéer til små snacks til madpakken? Vi har samlet vores univers af madpakke-opskrifter under forskellige kategorier, så du lettere kan finde et måltid, som taler til din smag:

9 gode madpakkeråd

De bedste madpakker er dem, der bliver spist. Her er ni nemme tips til at gøre madpakken til noget, du glæder dig til.