+500 influencere dyrker fællesspisning på Instagram

+500 influencere dyrker fællesspisning på Instagram

Familiemåltidet er danskernes idealmåltid, men alligevel spiser færre og færre sammen. Nu vil over 500 influencere vise deres måltider frem og inspirere danskerne til oftere at sætte sig sammen omkring spisebordet.

Moderne livsstil kan gøre det svært at få balance mellem familiens mange udadvendte aktiviteter og tiden sammen i hjemmet. Og selv inden for hjemmets fire vægge er vores fælles tid forstyrret af attraktive online alternativer til at være og tale sammen.

En aktion på det sociale medie Instagram har fået mediet til at blomstre med billeder, der hylder fællesspisning med samvær og nærvær. Og de fleste brugere af platformen vil sandsynligvis have set billeder med hashtagget #enjoytogether.

Familiemåltidet er idealet, men færre spiser sammen

Instagram-missionen for flere fælles måltider er en del af en kampagne fra Tulip, der i mere end 100 år har været med ved spisebordet hos danske familier og bruger alle lejligheder til at fortælle, at måltider handler om mere end mad.

Kampagnen er lavet på baggrund af flere undersøgelser, der viser, at det fælles måltid ikke altid har det let i det moderne samfund:

Iflg. den årlige undersøgelse af madkulturen i Danmark, Madkulturen 18, anser 54 % af danskerne familiemåltidet, hvor man sidder ned og spiser sammen, som det ideelle måltid. Vigtigere end både det sunde måltid med fedtfattig mad og mange grøntsager og det gastronomiske måltid med mange retter.

En anden undersøgelse, foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer blandt 1.014 forældre, viser, at 39 % ikke spiser aftensmad sammen med deres børn hver dag, men mange spiser dog sammen flere dage om ugen. Undersøgelsen konstaterer samtidig, at jo ældre barnet er, jo mindre hyppigt spiser forældre og børn sammen. 

 

Kontaktpersoner:

Om Instagram missionen #enjoytogether: Senior Manager, Tulip, Per Bregendahl, +45 2752 2409

Om måltidets sociale rolle: Nina Preus, forbrugersociolog, landbrug & Fødevarer +45 2135 5587  

 

Undersøgelser:

Info om Madkulturen18: https://bit.ly/2P5uuhr  

Info om undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer: >> link på vej <<

 

Om kampagnen:

Kampagnen udspringer af Tulips ønske om at skabe medvind for fællesspisningen i danske familier. Den udfoldes omkring en film, ’når 3 bliver til 4’, med moralen om, at den vigtigste ingrediens ved bordet er dig. Kampagnen foldes ud med videoannoncering på digitale platforme og social media, men inkluderer også mere klassiske annonceringsplatforme som tv og biograf. Influencers bruges i en helt ny disciplin, hvor mange micro influencers aktiveres over meget kort tid som en såkaldt ’social flash mob’ på Instagram under hashtagget #enjoytogether. Instagram-missionen finder sted 7., 8. og 9. marts.  

cKpT-qIOjwM