Tournedos

med bacon- og estragonsmør

Ingredienser, 6 personer

  • 75 g Bacon i tern
  • 1 tsk. Rapsolie
  • 1 stilk Stilk estragon
  • 125 g Smør, saltet
  • 1,2 Kg Kartoffel
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 4 tsk. Havsalt
  • 1 fed Hvidløg
  • 12 stk. Cherrytomater
  • 30 g Gruyere, 45+
  • 6 knsp. Sort peber
  • 900 g Oksemørbrad
  • 150 g Bacon i skiver, rå
  • 0,25 bdt. Persille

Fremgangsmåde

Bacon og estragonsmør:
Steg bacontern sprøde på en meget varm pande i lidt olie. Afdryp de stegte bacontern på et stykke køkkenrulle. Afkøl bacon og hak det fint.

Skyl, afdryp og hak estragonblade. Rør blødt smør godt sammen med hakket bacon og hakket estragon.

Læg det blandede smør i en ca. 4 cm tyk pølse midt på et rigeligt stort stykke bagepapir. Rul smørret sammen i bagepapiret. Læg smørrullen i køleskabet eller i fryseren.

Pommes frittes og tomater:
Tænd ovnen på 200° C. Beklæd en bageplade med bagepapir.

Vask og skær kartofler i både, vend dem i olivenolie i en skål og drys med salt. Bag kartoffelbådene i ovnen på bagepladen beklædt med bagepapir i ca. 25 minutter eller til de er gyldne.

Pil og hak hvidløg fint. Skyl og halver tomaterne.

Drys de halve tomater med hakket hvidløg og revet gruyèreost og kværn med salt og peber. Kom de halve tomater i et ovnfast fad. Hæld olie ved og sæt dem i ovnen med kartoffelbådene ca. 20. minutter.

Tournedos:
Skær kødet ud til medaljoner á ca. 150 g. Vikl bacon om medaljonerne og snør med kødsnor.

Varm olie og smør på en pande og brun bøfferne ved god varme 2 minutter på hver side. Læg dem i et ovnfast fad og krydr med salt og friskkværnet peber.

Tag tomaterne ud af ovnen og sæt fadet med kødet i ovnen i 5 minutter sammen med kartoffelbådene, når de er ved at være bagte. Lad kødet hvile i ca. 10 minutter. Fjern kødsnoren.

Servering:
Anret tournedos med pommes frites og bagt tomat. Læg estragonsmør oven på den varme tournedos. Drys tomaterne med hakket persille og server.

Produkter

Shobr_grafik_3.png






Køb dine Tulip produkter online

Shobr.com - Danmarks nye markedsplads for dagligvarebrands er spækket med lækre produkter, og nu kan du også finde dine Tulip favoritter på hylderne.

Besøg Shobr her