Syv lags salat

Syv lags salat

  • 35 min.
  • 4 personer

Ingredienser

HÅRDKOGTE ÆG
  • 4 æg
BACON
  • 200 g Bacon i skiver
  • Olie
DE ANDRE LAG
  • 0,5 hoved icebergsalat
  • 12 små tomater
  • 2 agurker
  • 3 løg
  • 5 dl ærter (evt. frosne)
  • 200 g fast ost, f.eks. cheddar
KØKKENREDSKABER
  • Evt. en æggedeler
  • Køkkenrulle
  • 1 Glasskål

Seven layer salad er en amerikansk salatopskrift fra 1950'erne. En farverig kombination af faste ingredienser. Den skal serveres i en stor glasskål, hvor dens farverige kombination af lag kan opleves. Den forbindes med picnic og grill, og dens mission var at hjælpe salater med at få et godt navn i 50'erne. Bacon er et must som topping i salaten.


Fremgangsmåde

HÅRDKOGTE ÆG:
Kog æg i vand til det er hårdkogt (7-8 minutter).
Afkøl æg i koldt vand, tag dem op, pil dem og skær dem i skiver (brug eventuelt en æggedeler).

BACON:
Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne. Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.
Hæld stegefedtet fra i en skål. Tør panden af med køkkenrulle.

DE ANDRE LAG:
Skyl og finsnit icebergsalat.
Skyl og skær de små tomater i halve. 
Skyl og skær agurken i halve skiver nok til at pynte kanten rundt i glasskålen – og skær resten i mindre stykker og placér stykkerne i midten. 
Pil og finhak løg.
Optø eventuelt frosne ærter.

Skær cheddarost i tern.

SERVERING:
Kom fintsnittet icebergsalat i bunden af en glasskål. Arranger et lag af de små halve tomater.
Derefter et lag med halve skiver agurk langs kanten og mindre stykker agurk i midten.
Dernæst et lag med finthakket løg. Herefter et lag med ærter. Anret halve eller hele æggeskiver langs kanten af skålen.
Top op med ostetern og baconstykker.

Servér med yoghurt, mayonnaise eller egen dressing efter smag.

Produkter