Majs og baconchowder

Ingredienser, 4 personer

  • 150 g Bacon i skiver, rå
  • 1 tsk. Rapsolie
  • 350 g Store rå rejer
  • 2 stk. Løg
  • 50 g Bladselleri
  • 500 g Kartoffel
  • 400 g Frosne majs
  • 6 dl. Hønsebouillon
  • 1 dl. Letmælk
  • 0,5 tsk. Tørret timian
  • 2 tsk. Havsalt
  • 4 knsp. Sort peber
  • 0,5 bdt. Purløg
  • 4 stk. Grovflute

Fremgangsmåde

Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne. Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle. Hæld stegefedtet fra i en skål. Tør panden af i køkkenrulle.

Varm bacon stegefedt op på panden og steg rejerne til de bliver røde. Tag rejerne op og læg dem fra.

Pil og hak løg. Skyl og snit bladselleri i skiver. Skræl og riv kartoflerne groft. Svits hakkede løg i bacon stegefedt til de er klare. Tilsæt bladselleriskiver, groftrevne kartofler og majskerner. Svits blandingen mens den vendes i ca. 2 minutter. Tilsæt hønsebouillon, mælk, timian og kog til kartoflerne er møre (ca. 20 minutter).

Afkøl halvdelen af majssuppeblandingen og blend til den er glat. Kom den blendede majssuppeblanding tilbage i gryden og varm suppen op.

Pil og tilsæt rejerne. Smag til med friskkværnet peber og salt.

Server suppen varm med baconskiver, drys med purløg og dertil en skive brød.

Produkter

Shobr_grafik_3.png






Køb dine Tulip produkter online

Shobr.com - Danmarks nye markedsplads for dagligvarebrands er spækket med lækre produkter, og nu kan du også finde dine Tulip favoritter på hylderne.

Besøg Shobr her