Kalkun i baconsvøbmed salvie og rodfrugtsalat

Kalkun i baconsvøbmed salvie og rodfrugtsalat

  • 50 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 4 dl basmati ris
  • 500 g kalkunbryst
  • 2 stilke frisk salvie
  • 125 g Bacon i skiver
  • 250 g gulerødder
  • 250 g persillerod
  • 1 bdt. persille
  • 1 bdt. dild
  • 1 tsk. estragon
  • 1 citron
  • 4 spsk. olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog risen efter anvisningen på pakken.

Skær 4 skiver af kalkunbrystet. Læg en kvist salvie på begge sider af hver kødskive, og vikl 2 skiver bacon omkring. Bind et stykke kødsnor omkring.

Skræl gulerod og persillerod. Høvl dem i lange, papirtynde strimler med en skrællekniv.

Skyl krydderurterne, og pluk dem groft. Bland dem med rodfrugterne i en skål.

Pres saften af citronen, pisk den sammen med 2 spsk. olivenolie, og hæld det over rodfrugtsalaten. Vend grundigt rundt i salaten, og smag til med salt og peber.

Steg kalkunkødet på en pande i 1-2 spsk. olivenolie i ca. 2 minutter på hver side. Kødet skal gennemsteges.

Server med rodfrugtsalat og de kogte ris.

Produkter