Baconnaise

Baconnaise

  • 20 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 150 g Bacon i tern
  • 1,5 dl Olivenolie
  • 2 Pasteuriserede æggeblommer
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 spsk. Citronsaft

Sæt smag på rejemaden med en lækker hjemmelavet mayonnaise lavet på æggeblommer, blendet op med olie, fedtstof fra ristet bacon, citronsaft og toppet med stegte bacontern.


Fremgangsmåde

Steg baconternene på en pande ved middel varme til de er gyldne og sprøde. 

Læg en sigte over en skål og hæld straks den sprøde bacon heri, så baconfedtet samles i skålen. 

Rør olien i. Kom æggeblommer, sennep og olieblandingen i en høj beholder, der passer til din stavblender. Du kan bruge et tomt syltetøjsglas eller lignende.

Kom stavblenderen i beholderen, så den rører bunden og start den. Når mayonnaisen er tyk i bunden, løfter du langsomt blenderen, mens du vipper glasset en smule. Når blenderen når toppen, er mayonnaisen færdig. 

Smag til med citronsaft, salt og peber og tilsæt 2/3 af de ristede bacontern. 

Brug resten som pynt på toppen ved servering. 

Produkter