Bacon piemed grisekød

Bacon piemed grisekød

  • 13 t. 30 min.
  • 8 personer

Ingredienser

DEJ
  • 450 g mel
  • 225 g koldt smør eller koldt svinefedt
  • 2 dl vand
FYLD
  • 200 g Bacontern
  • 400 g hakket grisekød
  • Friskkværnet peber
  • 1 æg til pensling
GELÉ
  • 3 blade husblas eller ca. 6 g pulveriseret gelatine
  • 3 dl urtebouillon
  • Persille eller andre krydderurter
KØKKENREDSKABER
  • Springform (diameter 18-20 cm)

Pork Pie er en traditionel engelsk kødpie. Den består af groft hakket grisekød i gelé, der er bagt i en tærteform beklædt med tærtedejssider og låg. Pien spises kold som et mellemmåltid, eventuelt med salat til eller som en del af et måltid.


Fremgangsmåde

DEJ:
Kom melet i en skål og smuldr det sammen med hakket fedtstof.
Saml dejen løst ved at tilsætte tilstrækkeligt vand gradvist.
Lad dejen hvile 1 time i køleskab.

Tænd ovnen på 190 °C.

Ælt dejen på et meldrysset bord og rul den ud (tag 1/6 af dejen fra til et dejlåg).
Rul dejen ud i 5 mm tykkelse til at beklæde en springform (med diameter 20 cm).
Dejstykket skal være stort nok til at nå over formens bund og op langs dens inderside.
Rul dejen til dejlåget ud, så det passer til formen.

FYLD:
Svits bacontern i 2 minutter på en varm pande.
Bland hakket grisekød, svitset bacontern og friskkværnet peber.

Fordel kødblandingen i formen.
Pensl dejkanten i formen med vand, læg dejlåget over og tryk det godt sammen i kanten med en gaffel.
Pensl dejlåget med sammenpisket æg.

BAGNING:
Bag tærten i ovnen i 1 time og 30 minutter. 
Tag tærten ud af ovnen, åbn formen, og lad tærten køle af til den kan sættes i køleskabet og blive helt kold. (Eventuelt til næste dag).

GELÉ:
Brug gelatinen (husblas) efter emballagens anvisning og opløs den i bouillon.
Hak persille og rør den i gelatine bouillonen.

Skær et 2 cm stort hul i midten af dejlåget og hæld bouillonblanding i til tærten er helt fyldt. Sæt bacon-kødtærten i køleskabet i ca. 12 timer.

SERVERING:
Server bacon-kødtærte med en salat efter ønske.

Produkter