Bacon-pandekager

Ingredienser, 4 pers.

  • 300 g Hvedemel
  • 0,5 tsk. Havsalt
  • 4 stk. Hønseæg
  • 5 dl. Letmælk
  • 200 g Bacon i skiver, rå
  • 0,5 stk. Mangofrugt
  • 2 stk. Kiwi

Fremgangsmåde

Kom mel i en stor skål og form et hul i midten af melet. Kom salt, æg og mælk i midten af melet og pisk til dejen bliver blød. Hæld dejen i en kande med hældetud.

Steg baconskiver på en meget varm pande i lidt olie til de er sprøde og gyldne. Hæld stegefedtet fra i en skål. Afdryp de stegte baconskiver på et stykke køkkenrulle.

Hæld 1 tsk. baconfedt på panden pr. pandekage. Drej panden rundt, så fedtet fordeler sig på panden. Hæld dejen på panden lidt efter lidt (ca. 2 dl dej), og drej panden rundt, så dejen fordeler sig.

Bræk baconskiver i mindre stykker og drys dem over pandekagedejen. Steg pandekagerne. Start med at løfte dem lidt op hele vejen rundt i kanten, til de er klare til at vendes.

Server pandekagen med stykker af mango og kiwi.

Shobr_grafik_3.png






Køb dine Tulip produkter online

Shobr.com - Danmarks nye markedsplads for dagligvarebrands er spækket med lækre produkter, og nu kan du også finde dine Tulip favoritter på hylderne.

Besøg Shobr her