Østers naturelmed grillet agurkesauce og sprød bacon

Østers naturelmed grillet agurkesauce og sprød bacon

  • 25 t. 30 min.
  • 4 personer

Ingredienser

  • 3 Agurker
  • 1 spsk. Rapsolie
  • 120 g Smør
  • 100 g Bacon i skiver
  • 1 dl Eddike
  • 1 dl Sukker
  • 4 Østers
  • 10 g Peberrod
  • 0,25 bdt. Frisk merian

Fremgangsmåde

1 agurk skrælles, og der laves små agurkekugler, parisienner, 8 stk. i alt. Agurkeparisiennerne kommes i eddikelagen og står 1 døgn inden servering.

2 agurker smøres med olien og grilles helt sorte. Dette kan gøres på grill eller med en gasbrænder. Derefter juices de på en frugtjuicer to gange og sigtes.

Juicen koges op, smørret piskes i og smages til med salt.

Steg bacon på en pande eller i en ovn. Ved tilberedning i ovn lægges baconskiverne på bagepapir. Ovnen forvarmes til 180° C, og skiverne kommes i ovnen i 8-10 minutter til de er gyldne.

Eddike og sukker koges op og afkøles.

Østers åbnes lige inden anretning, løsnes fra musklen og soigneres.

Den grillede agurkesauce lunes og hældes i østersskallen sammen med østersen.

På baconskiven anrettes tre agurkeparisienner sammen med tre snipper peberrod og merianblade.

Baconskiven anrettes på kanten af østersskallen.

Produkter