Verdensmestre i fødevaresikkerhed

Det kræver en del at gøre sig fortjent til en titel som verdensmester i fødevaresikkerhed – så til dagligt sidder derfor hele 45 fuldtidsansatte, som arbejder med fødevaresikkerheden i Tulip Food Companys kvalitetsafdelinger, og hertil kommer ca. 50 fuldtidsstillinger på fabrikkerne.

Tulip leverer fødevarer til næsten 120 lande, og det medfører en særlig forpligtelse til at sikre, at produkter og produktionsprocesser til enhver tid overholder alle lovkrav. På grund af myndighedskrav fra andre lande, får Tulips fabrikker væsentligt flere myndighedsbesøg end andre fødevareproducerende virksomheder.

Uanset hvor i verden Tulips produkter bliver spist, er det afgørende for Tulip, at forbrugerne altid kan nyde dem med viden om, at Tulip har gjort sig umage for at sikre, at produkterne altid lever op til de højeste standarder, når det handler om fødevaresikkerhed.

Vi arbejder kun med de bedste leverandører, når vi udvælger råvarer, og vi bruger den mest moderne teknik for at sikre, at såvel råvarerne som de færdige produkter lever op til vores strenge kvalitetskrav.

Udover jævnlige besøg fra fødevaremyndighederne, gennemfører Tulip hver dag en meget grundig egenkontrol, der omfatter hele forløbet fra vi modtager råvarerne, til de færdige produkter bliver pakket og sendt til butikker i hele verden.

Således lever vores krav til hygiejnen på de enkelte fabrikker op til de strengeste krav på markedet og omfatter alt lige fra bygningernes indretning, medarbejdernes påklædning og adfærd til den daglige rengøring.

Vores kunder kan derfor være helt sikre på, at hygiejne og fødevaresikkerhed altid er i top hos Tulip, og her tør vi godt at kalde os selv for verdensmestre.

Du finder de enkelte fabrikkers kontrolrapport her.