Susan_Skrydstrup_largeimgae_457x248.jpg

Susan sikrer kvaliteten

Fødevaresikkerhed er afgørende for Tulip, der har mange ansatte til at sikre kvaliteten. En af dem er Susan A. Skrydstrup, der arbejder i lovgivningsafdelingen og blandt andet er ansvarlig for mærkning og deklaration af supper og konserves og for godkendelse af emballager.

Fakta om Susan

Født: 1977 Har studentereksamen Uddannet levnedsmiddelkandidat fra KU Life19. november 2007- levnedsmiddelkandidat i Tulip Food Company

Hvad laver du i Tulip?

Jeg sikrer blandt andet, at de produkter, vi laver, er sammensat så de overholder loven, og at de er deklareret rigtigt. Det er et spændende job, der kræver, at man kender loven i mange forskellige lande rundt om i hele verden. I min afdeling er vi 8 ansatte og afdelingen er involveret i mange spændende opgaver. Vi har et tæt samarbejde med alle dele af organisationen som for eksempel salg, marketing og indkøb og Tulips 9 fabrikker i Danmark, Tyskland og Sverige.

Hvorfor har du valgt Tulip?

Jeg kendte ikke Tulip som virksomhed så godt, før jeg blev ansat, men jeg er blevet positivt overrasket. Kvalitet og lovgivning er et meget vigtigt område i Tulip, og vi er en stor afdeling, hvilket giver en god sparring i hverdagen. Andre i lignende stillinger sidder meget alene i deres job, så jeg er glad for at være i en stor afdeling med fokus på fagligheden. Det betyder også, at jeg kan finde nye udfordringer indenfor virksomheden, så mit job ikke bliver trivielt.

Hvad giver Tulip dig?

Jeg synes, vi har en rigtig god afdeling, som fungerer godt både fagligt og socialt. Jeg synes også, der er stor respekt om vores arbejde, selv om vi nogle gange må sige nej til nye idéer, fordi de ikke passer ind under lovgivningen. Så forsøger jeg at være konstruktiv og eksempelvis foreslå alternative ingredienser i et produkt.

Hvad kunne gøres bedre i Tulip?

På mit område arbejder vi med at blive endnu mere strukturerede. Meget af vores viden er baseret på de ansattes know how, og derfor er vi ved at lave vores egen lovgivningsdatabase specifikt på Tulips produkttyper, der skal gøre hverdagen nemmere både for os med erfaring og for nyansatte. Hvad laver du om 10 år? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg kunne sagtens være ansat i Tulip, men jeg har ikke lagt planer 10 år frem, så det er meget svært at sige.