Lufttørret svinekam med røget paprika

En ægte delikatesse fra Tulip Pålækker

Tulip Pålækker lancerer en ny og spændende delikatessevariant med sydlandsk inspiration til pålægsbordet.  De nye madtrends fylder mere og mere i den danske forbrugers bevidsthed, og forbrugerne efterspørger blandt andet produkter med nordisk og sydlandsk islæt. Tulip Pålækker lancerer nu en ny delikatessevariant, som er en lufttørret svinekam med en røget paprikasmag. Det samlede Tulip Pålækker-sortiment består nu af otte forskellige varianter.  Vi kan se, at forbrugerne efterspørger håndværkspålæg med et internationalt snit.

Det er et produkt med mange anvendelsesmuligheder og et produkt, der giver bredde til vores nuværende sortiment. Det er virkeligt et godt produkt, som kan dække mange behov og spisesituationer, fortæller Betina Salkvist Jørgensen, der er Brand Manager i Innovation & Marketing. Svinekammen, der bliver produceret pa fabrikken i Schüttorf, rubbes med salt og paprika og modnes derefter på riste i tørre- og klimarum. Produktionstiden fra råvare til færdigt produkt er ca. 6-8 uger – indtil det er svundet med 30 %. Modningsprocessen betyder meget for det færdige produktresultat. Resultatet af denne modningsproces er et lækkert og mørt stykke kød med en delikat smag af røget paprika. Man kan godt kalde den for en nordisk version af den sydlandske lomo, som egner sig utroligt godt til både sandwich og på tapasbordet, afslutter Betina Salkvist Jørgensen.

Lufttørret svinekam

Lufttørret svinekam

med røget paprika