Bacon-pizza-lagkage

En anderledes fødselsdagslagkage

lagkage opskrift_1.jpg

1. Steg bacon

Bred bacon ud på 2 bageplader og steg baconskiverne halvt færdigt i ovnen, ca. 5 minutter ved 200 grader. Baconskiverne skal stadig være bløde, men tilberedte. Tag ud, køl af og stil til side.

lagkage opskrift_3.jpg

2. Forbag pizzabundene

Den færdige pizzadej pakkes ud og udstikkes/skæres i 4 bunde, så de passer med springformens størrelse. Hvis der ikke er plads til 4 bunde på dejen, kan den sidste bund samles af den afskårne dej. Resten af den afskårne dej gemmes. Bundene forbages ca. 5-7 minutter ved 200 grader. Tag ud, køl af og stil til side.

lagkage opskrift_2.jpg

3. Klargør springformen

Beklæd springformen med bagepapir i bunden. Sprøjt fedtspray rundt i kanten af formen, eller smør med tyndt lag smagsneutral olie.

lagkage opskrift_4.jpg

4. Så bygger vi bacon-lagkagen

I bunden af springformen lægges den første forbagte pizzabund. Det er vigtigt, at bundene er skåret til, så de passer i formen.

 

lagkage opskrift_5.jpg

5. Lagkagens sider

Den resterende rå dej samles sammen og rulles/skæres ud til et aflangt rektangel på ca. 10 x 65 cm (afhængig af formen). Du kan skære efter kanten af springformen. Dejen placeres forsigtigt på indersiden af springformen og skal gå lidt udover toppen af springformen. Se billedet.

lagkage opskrift_6.jpg

6. Tomat, tomat og mere tomat

Smør bunden med en tyndt og jævnt lag pizzasovs/tomatsovs. Brug ca. 100 ml pr. bund. (Vi laver 4 lag i vores bacon-pizza-lagkage).

lagkage opskrift_7.jpg

7. Mmmmh… Ost!

Fordel ost ligeledes i et jævnt lag oven på sovsen. Brug ca. 100 g pr bund.

lagkage opskrift_8.jpg

8. Og nu til stjernen!

Tag 5-6 skiver bacon fra og stil til side. De skal bruges til den flotte top. Den resterende bacon skæres/brækkes i grove mundrette stykker. Tag en 1/3-del af baconstykkerne og fordel oven på osten.

lagkage opskrift_11.jpg

9. Næste lag igen og igen

Gentag trin 4, 6, 7 og 8 og slut til sidst af med den sidste forbagte bund.

lagkage opskrift_13.jpg

10. Sidste lag og flot kant

Kom tomatsovs/pizzasovs og ost på toppen. Tag nu de hele skiver bacon og læg dem pænt på toppen. Fold den dej der flød over kanten flot op, så man laver en fin skorpe på lagkagen. Se billedet.

 

lagkage opskrift_14.jpg

11. Bag ved 200 grader ca. 20-25 min.

Bag hele bacon-pizza-lagkage-herligheden i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter til den er gennembagt og har fået en flot gylden farve. Dæk eventuelt toppen med sølvpapir de første 10-15 minutter, så toppen ikke bliver brændt før resten af lagkagen er bagt færdig. 

lagkage opskrift_15.jpg

12. Nej, se nu der!

Bacon-pizza-lagkagen tages ud af ovnen og køles let. Lad den stå i formen på de første 5-10 minutter, før du tager kanten af formen af.

lagkage opskrift_16.jpg

13. Sig tillykke med Tulip Bacon

Slutteligt flyttes bacon-pizza-lagkagen over på et fad og pyntes med fine fødselsdagsflag før hele herligheden serveres.

Velbekomme og sig tillykke med Tulip Bacon.

 

Bacon gennem tiden

Vidste du, at Tulip var det første varemærke registreret i Danmark? Eller at der i 2009 blev udviklet et vækkeur, der vækker dig med duften af bacon fremfor lyd? Her kan du læse meget mere om Tulip Bacons historie, lige fra den første pakke skiveskåret bacon, frem til Tulips 125 års jubilæum. 

Læs mere om Tulip Bacons historie

12923_gennem_tiderne.png (1)