Enjoy Together

Hver tredje danske familie
spiser ikke sammen

Mere end 85 procent af danskerne anser aftensmåltidet som et samlingspunkt for familien – alligevel spiser færre og færre danske familier aftensmad sammen.

Hver tredje danske familie spiser på daglig basis ikke aftensmåltidet sammen – og i hver syvende familie spiser børnene aftensmad alene på en tilfældigt adspurgt hverdag. Det viser en national repræsentativ undersøgelse, som Tulip har foretaget blandt 1.000 danske familier med børn.
85 procent af de danske børnefamilier i undersøgelsen anser aftensmåltidet som et samlingspunkt for familien, men alligevel spiser en tredjedel af de adspurgte familier ikke aftensmåltidet sammen på daglig basis.

- Ser man individuelt på dagens måltider, er morgenmaden oftest splittet til atomer. Alle spiser hver sin morgenmad med hver sin strategi, og ofte foregår morgenmaden i raketfart. Frokosten spiser man oftest på arbejdspladsen eller i skolen, hvor pauserne ikke er ret lange. I eksempelvis Sydeuropa holdes der længere pauser, hvor man tager hjem og spiser et veltilberedt måltid – men sådan er det ikke på vores breddegrader. Derfor er der kommet ekstra fokus på aftensmåltidet, som er den eneste åbning for et måltidsfællesskab med familien, fortæller livstilsekspert og tekstforfatter, Anne Glad, og fortsætter om den danske børnefamilie.

- Det er blevet en norm, at den moderne og vellykkede familie er en meget ambitiøs familie med fritidsaktiviteter for alle i husstanden. Og det gælder børnene såvel som forældrene. Så der bliver bare mindre tid til at spise sammen, selv om man ønsker det, siger Anne Glad.

Vil gerne spise mere sammen

Meget passende viser resultaterne af undersøgelsen også, at en tredjedel af de adspurgte ville ønske, at deres familie oftere var samlet omkring aftensmåltidet.

- Måltidsfællesskabet fylder en del i danskernes bevidsthed. Det er dannelse. Det er en vigtig værdi, som man tillærer og giver videre til sine børn. Før i tiden havde man ofte weekenderne til at slappe af og samle sig som familie, men i dag er weekenderne jo også booket med aktiviteter for alle. Det er en succes for familien, når alle kan forfølge sin egen agenda, men samtidig være samlet som familie, fortæller Anne Glad.

Vigtigt for familiens trivsel

Undersøgelsen viser blandt andet, at dét at være sammen som familie og hygge sig, er vigtigere end ambitionen om at blive mæt, men hvorfor tager danskerne sig så ikke tiden til at spise sammen – og har det konsekvenser for familielivet?

- Hvis familier ikke tager sig tid til blandt andet at spise sammen, kan der ske det, at man ikke får talt sammen som familie. Det er vigtigt med rutiner og hyggelige stunder for familiens trivsel, selv om vi alle er travle, siger psykolog og foredragsholder Ulla Dyrløv, der til dagligt arbejder med samtaleterapi for børn, unge og familier samt er medvirkende i tv-udsendelser som ”Ingen styr på ungerne” og ”Aldrig for sent” på DR1.

- Der skal være plads til åben snak om middagsbordet, hvor man tør tage interessante emner op, der ikke er voksenkedelige – for så vil børn og unge gerne være med. Spørg børnene, hvad de synes er vigtige emner at snakke om, fortæller Ulla Dyrløv og siger endvidere.

- Man kan sagtens hygge sig ved at lave mad sammen, spille brætspil, gå tur med hunden og selvfølgelig også at spise maden sammen, for så har man skabt en nærværende og fælles stund, hvor hovedfokus ikke er, at mor og far skal have krydset af på deres liste, at deres børn har det godt i dag. Det handler dels om at gøre det hyggeligt, men i særdeleshed også vedkommende, siger hun.

Analysen viste desuden, at hvert syvende barn havde spist aftensmåltidet alene dagen i forvejen, og det er også en problematik, der er værd at tage fat i, siger Ulla Dyrløv.

- De lidt ældre unge kan hurtigt blive ensomme og triste, hvor man ikke får snakket og skabt hyggelige stunder. Man skal vide som forældre, at der er flere emner, man som forældre burde tale med sit barn om – for ellers er der ingen andre, der gør det. Det er vigtigt for børns trivsel at have disse stunder, hvor man er sammen om noget andet end bare at snakke. Hvis aftensmåltidet bliver et interview, hvor forældrene udspørger børnene, føler de sig pressede og har derfor ikke lyst til at deltage ved bordet. Og faktisk er der mange forældre, der beklager sig over, at børnene sidder med tablets, men der er lige så mange børn, der er kede af, at deres forældre gør det samme, fortæller Ulla Dyrløv.