Ansvarlighed

Tulip er en del af et globalt samfund, og derfor arbejder vi altid med at forbedre arbejdsforhold og klima uanset hvor i verden vi er. Vi agerer socialt ansvarligt og sætter fokus på medarbejdernes forhold både på vores egne fabrikker og kontorer og hos vores leverandører.

Vi producerer på de mest moderne produktionsanlæg, og arbejdet med ny teknologi gavner såvel klimaet som sikkerheden på arbejdspladsen med færre arbejdsskader og mindre nedslidning til følge.

Som en global virksomhed tilpasset produktion i hele verden er såvel Tulip som de øvrige selskaber i Danish Crown tilsluttet Global Compact, som er et frivilligt initiativ med det formål at etablere et partnerskab mellem FN og det internationale erhvervsliv om at fremme virksomhedernes samfundsmæssige engagement på globalt plan.
Global Compact bygger på 10 principper indenfor områder som menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og kampen mod korruption. De 10 principper er indarbejdet i Danish Crowns og Tulips CSR-politik.

For at være en del af Global Compact udarbejder virksomheden en årlig statusrapport som offentliggøres sammen med virksomhedens årsrapport, hvor fremskridt indenfor CSR-området beskrives.