Hvordan angives ingredienser?
Det er et lovkrav, at ingredienserne angives i faldende orden. Det vil sige, at den ingrediens, der er mest af i produktet, bliver nævnt først, mens den ingrediens, der er mindst af i produktet, står til sidst.

Ingredienser, der giver en særlig smag
Hvis produktet indeholder ingredienser, der for eksempel giver produktet en særlig smag, og hvis disse ingredienser er nævnt i navnet på produktet eller er illustreret på emballagen, skal indholdet af ingrediensen angives i procent i varedeklarationen (for eksempel asparges i aspargessuppe).

Det gælder også, hvis en varebetegnelse giver nogle forventninger om, at en bestemt ingrediens skal være til stede (for eksempel kød i en frikadelle). Det er princippet om "kvantitativ deklaration".

Tilsætningsstoffer
Der kan være mange årsager til, at en stor del af Tulips produkter indeholder tilsætningsstoffer, blandt andet:

1) For at give produktet et attraktivt udseende (farvestof i brun sovs og røde pølser).

2) For at undgå, at blandinger af fedt og vand skiller (emulgator/stabilisator i bearnaisesovs og leverpostej).

3) For at gøre produktet sikkert og holdbart (konserveringsmiddel og antioxidant i pålæg).

Tilsætningsstoffer står som noget af det sidste i listen over ingredienser, da tilsætningsstofferne kun indgår i produktet i små mængder. Når der bruges tilsætningsstoffer i et produkt, skal de deklareres uanset mængde, medmindre der er tale om "tekniske hjælpestoffer".

Et teknisk hjælpestof er for eksempel antiklumpningsmiddel i salt, der sikrer, at saltet ikke klumper sammen. Da det ikke er noget, der tilsættes for at få en effekt i det færdige produkt (f.eks. en kogt skinke), skal det ikke stå i ingredienslisten.

Tilsætningsstoffer skal have en funktion i det færdige produkt, og kun undersøgte og godkendte tilsætningsstoffer må anvendes.

De godkendte tilsætningsstoffer står opført i en Positivliste, hvor det også fremgår, hvilke stoffer, der må bruges til hvilke produkter og i hvilken mængde.

Tilsætningsstoffer skal nævnes ved at kategorien (funktionen) står først. Dernæst kan man skrive enten tilsætningsstoffets navn eller det E-nummer, som det har ifølge Positivlisten (f.eks. konserveringsmiddel nitrit eller konserveringsmiddel E 250).

Næringsværdier
Foruden ingredienslisten indeholder deklarationen også ofte næringsværdier for produktet, det vil sige det gennemsnitlige indhold af protein, kulhydrat, fedt og energi pr. 100 gram af produktet. Værdierne for protein, kulhydrat og fedt bestemmes ved, at produkterne undersøges (kemiske analyser) på Tulips laboratorium.

Eksempel: Skinke
Protein: 19 g, Kulhydrat: 2 g, Fedt: 4 g

Energiindholdet skal angives i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal), og til denne beregning skal man kende energiindholdet pr. gram protein, kulhydrat og fedt.

Protein og kulhydrat indeholder 17 kilojoule pr. gram, mens fedt indeholder 37 kilojoule pr. gram.

Antal kilokalorier fås ved at dividere antal kilojoule med 4,18. I eksemplet ovenfor fås følgende antal kilojoule: (19 x 17 + 2 x 17 + 4 x 37) kJ = 505 kJ. Omregnet til kilokalorier (kcal) fås: 505: 4,18 = 121 kcal.