Har du et spørgsmål til Tulip om fødevaresikkerhed, så send os en mail.

Fugleinfluenza og produkter af fjerkrækød
(16. februar 2006)

Er det farligt at spise produkter fra fjerkræ, der måske har været smittet med fugleinfluenza?
Nej. Du kan roligt spise fjerkrækød, der er gennemstegt eller kogt, sådan som fjerkrækød altid skal tilberedes.

Er der risiko for, at det kød, som Tulip bruger i sine fjerkræprodukter, kan være smittet med fugleinfluenza?
Nej. Alt kød, der bruges i Tulips fjerkræprodukter, kommer fra ikke-smittede dyr. Tulips fjerkræprodukter, med undtagelse af kalkunbacon, er yderligere sikret mod fugleinfluenza, fordi de er varmebehandlede. Der er ingen risiko ved varmebehandlede fjerkræprodukter.

Der er heller ingen risiko ved TULIP kalkunbacon, når blot du steger bacon’en, før du spiser den.

Er det farligt at røre ved råt fjerkrækød, der kan være smittet med fugleinfluenza?
Nej. Det er tilstrækkeligt at holde en god køkkenhygiejne og vaske hænder og køkkenredskaber grundigt. Sådan som du altid skal gøre, når du har rørt ved eller arbejdet med råt kød.

Hvorfra kommer kødet i Tulips fjerkræprodukter?
Vi bruger fjerkrækød fra Danmark og en række andre EU-lande samt Thailand og Brasilien.

Se også spørgsmål og svar om fugleinfluenza på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Link til Fødevarestyrelsens hjemmeside om fugleinfluenza

Mærkning for kødråvarens oprindelsesland
(22. juni 2006)

Hvorfor mærker I ikke jeres produkter, så man kan se, om kødet er dansk eller udenlandsk? EU-reglerne for mærkning siger, at fersk kød skal mærkes med kødets oprindelsesland. Forarbejdede kødprodukter skal mærkes med det land, hvor kødet er forarbejdet.

Derfor kan produkter, der er forarbejdet i Danmark, godt være fremstillet af udenlandsk kød.

Omvendt kan produkter, der er fremstillet på en af vores fabrikker i Tyskland, godt være fremstillet af dansk kød. At produkterne er fremstillet i Tyskland fremgår af "DE"-mærket på emballagen.

At mærke kødprodukter med kødets oprindelsesland og produktionsland kan være kompliceret og omkostningsfyldt i en stor virksomhed som vores - og det vil påvirke prisen på produkterne.

Vi mærker ikke vores produkter med oplysning om kødråvarens oprindelselsland af flere grunde:

• Vi fremstiller 175.000 tons kødprodukter om året, og vi bruger kød, der som minimum overholder EU's lovgivning. Når det drejer sig om svinekød, køber vi kød fra danske, svenske, tyske, hollandske eller franske slagterier. Årsagen til, at vi ikke udelukkende køber dansk kød, har noget at gøre med udbud og efterspørgsel på det europæiske kødmarked.
  
• Fordi vi bruger kød fra flere europæiske slagterier, betyder det, at hvis vi skulle mærke emballagen med kødets oprindelsesland, ville det kræve mange skift af emballage på vores maskiner, og det ville kræve endnu flere forskellige emballager, end vi har i dag. Dette ville være med til at gøre varen dyrere at fremstille og dermed ville prisen i butikkerne også blive højere. Vores erfaringer er, at produkterne i det tilfælde ikke er konkurrencedygtige. Den gennemsnitlige forbruger vælger først og fremmest efter, hvilken vare der er billigst.

Måske problematikken kan sættes lidt i perspektiv, hvis vi for eksempel sammenligner med en italiensk salami - fremstillet i Italien
- den vil vi som forbrugere opfatte som italiensk, hvilket den også er
- men den kan sagtens være fremstillet af dansk kød eller af kød fra et andet europæisk land.

Bacon (27. april 2005)
Spørgsmål: Jeg har haft en større diskussion med min kone ang. bacon i tern og sliced bacon. Hun påstår hårdnakket, at det kan spises direkte fra pakken, i og med at der står, at det er røget. Det mener jeg ikke, røgningen er der vel for at give produktet smag, eller?? Desuden ser det meget råt ud, når det kommer ud af pakken, så min påstand er, at det skal gennemsteges for at undgå en evt. risiko for at få diverse bakterier i sig. Hvem af os har ret?

Svar: Du kunne godt have indgået et væddemål med din kone, for duhar ret! Bacon er saltet og røget, og det er for at opnå den for bacon typiske smag. Produktet er ikke kogt eller varmebehandlet på nogen måde, og derfor er det at betragte som et råt produkt.

Hvis du kigger på informationerne på etiketterne/folien, vil du se, at der som forbrugeroplysning står, at produktet skal opvarmes før fortæring. Det skyldes, at råt kød kan indeholde for eksempel salmonella bakterier, og de dør ikke under fremstillingsprocessen. Der skal en opvarmning (til ca. 75°C) til for at sikre, at de dør.

Ingredienser i pølser/grillpølser (16. august 2004)
Spørgsmål: Da jeg desværre har fået konstateret glutenallergi samt fødevare intolerance over for en del fødevarer, er jeg meget interesseret i at høre, om der i jeres sortiment af pølser findes nogen uden gluten, mælkeprodukter, æg, løg og paprika.

Svar: Vi har gennemgået sammensætningen af de pølser fra Tulip, der sælges i Danmark og må desværre meddele dig, at der ikke findes pølser i vores sortiment, som er fri for både gluten, mælk, æg, løg og paprika.
Der er generelt ikke æg i pølser, og derudover har vi pølser, som ikke indeholder gluten og mælk. Det er mere problematisk med løg, da de findes i stort set alle pølser. Paprika er også et meget anvendt krydderi, som stort set altid er til stede i de krydderiblandinger, vi bruger til pølser.

Farven i røde pølser (16. august 2004)
Spørgsmål: Hvad giver den røde farve i skindet på røde pølser? Svar: Tulip anvender nogle forskellige røde farver afhængig af farve og farvestabilitet. Du vil kunne se på etiketterne på de røde pølser, hvilke farver der er i de forskellige produkter - de er deklareret som farvestoffer efterfulgt af E-numrene for farvestofferne.

De mest almindelige farvestoffer, som Tulip bruger er følgende:

E 120 er gruppen af carminer, som er et udtræk af det pulveriserede rygskjold af en (rød) skjoldlus, som lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika. Farven kaldes cochenille og det kemiske navn er carminer eller carminsyre.

E 160b er ekstrakter af en frugt der vokser på Anatto-busken. Gruppen af farvestoffer kaldes Anattoekstrakter.

E 172 er jernoxid, der er oxideret jern(rust). Farvestofferne bruges som regel i kombination, dels for at opnå den rigtige farve, dels for at opnå den rigtige farvestabilitet.

Flere informationer vedr. E-numrene kan du få i "E-nummerbogen" af Orla Zink og Torben Hallas-Møller.

Stivelse i pølser fra Steff-Houlberg (24. juni 2004)
Spørgsmål: Da min datter har glutenallergi, læser vi alle deklarationer. I stort set alle pølser fra Steff-Houlberg deklareres stivelsen som kartoffelstivelse, hvedestivelse eller lignende udspecificeret stivelse. Men når man køber jeres to kilos pakker med pølser i assorterede størrelser, så står der pludselig bare stivelse. Er der nogen forklaring på dette?

Svar: Pølserne, der indgår i kasserne med to kilo assorterede/frasorterede pølser kan stamme fra flere forskellige af de pølseopskrifter, som Tulip producerer. Du kan risikere, at der er brugt ingredienser med hvede i både frasorterede hotdog-pølser og frasorterede wienerpølser.

Vi vil derfor anbefale dig at købe de almindelige Steff-Houlberg pølser, hvor du vil kunne identificere, om der er brugt hvedebaserede ingredienser.

Varedeklaration (23. juni 2004)
Spørgsmål: Jeg har svært ved at forstå jeres varedeklaration, når der står, at til fremstilling af 100g færdigvare bruges i alt ca. 135g råvare (svinekød). Hvor bliver de sidste ca. 35g af?

Svar: Det kan umiddelbart se mærkeligt ud, men der er selvfølgelig en forklaring.

Vi skal deklarere, hvor meget kød, der er i vores kødprodukter. Som udgangspunkt skal kødandelen beregnes ud fra, hvad der indgår i opskriften. Har man 80 procent kød i opskriften, skal der deklareres 80 procent i deklarationen. UNDTAGEN hvis man i fremstillingsprocessen har et tab af vand, og det har man ved f.eks. tørring og stegning. Spegepølser tørres, og det betyder, at vægten falder, og dermed udgør kødet en større andel af den færdige spegepølse end det gjorde, da farsen blev blandet.

Eksempel:
En spegepølsefars indeholder 85 procent kød. Pølsen vejer 100g. Efter tørring vejer pølsen kun 70g. Der er altså forsvundet 30 procent af den oprindelige i form at vand.
Beregning af kødindhold: 85/(100-30) x 100 procent = 121 procent

I dette tilfælde vil der skulle deklareres: Til 100g færdigvare er anvendt 121g svinekød.

Bacon-Leverpostej (11. juni 2004)
Spørgsmål: Jeg har lige åbnet en baconleverpostej fra Den Grønne Slagter, og da jeg smurte den på brødet, kunne jeg konstatere, at det nederste lag leverpostej er helt laksefarve. Varen er købt for en uges tid siden og har mindst holdbarhed 1 uge endnu. Jeg har valgt ikke at spise af den, før jeg har fundet ud af, hvad det kan skyldes.

Svar: Der er ikke noget farligt ved leverpostejen.
Den farvning, du beskriver som "laksefarvet", kan skyldes, at der er bacon i leverpostejen. I denne bacon er der en lille mængde nitrit, som giver en rødlig farve. Farven kan være uens fordelt, da den er opløselig i vand og derfor er mest synlig der, hvor produktet er mest fugtigt.

Soja og GMO (3. juni 2004)
Spørgsmål: Jeg er en almindelig (men kritisk) forbruger, som har sværere og sværere ved at finde produkter, som jeg ønsker at købe. Et aktuelt problem er pølser: Jeg er imod gensplejsning af planter, men gensplejset soja er blevet almindeligt at dyrke i udlandet. Derfor køber jeg ikke længere produkter, hvor der står sojaprotein eller vegetabilsk protein på varedeklarationen. Hvis Tulip (og øvrige selskaber i koncernen) kun anvender GMO-frie proteiner, kunne I så ikke tilføje teksten "GMO-fri" på varedeklarationen? Hvis soja ikke kan købes garanteret GMO-frit, kunne I så ikke ændre recepterne til at anvende hvede, kartoffel, mælkepulver eller ærter? Har I nogen produkter for mig og min familie, som gerne vil grille en pølse i haven?

Svar: Tulip har den politik, at vi ikke ønsker at anvende ingredienser, som er genmodificerede og samtidig mærkningspligtige.

Der er netop trådt nye mærkningsregler i kraft for genmodificerede ingredienser, og de nye regler betyder, at eksempelvis sojaprotein, sojaolie og andre produkter fremstillet af soja (parallelt for andre genmodificerede afgrøder) SKAL mærkes, så forbrugeren kan se, at de er fremstillet af genmodificeret soja, hvis det er tilfældet. Det gælder uanset, om der kan måles genmodificeret materiale eller ej i produktet. Så snart kilden er genmodificeret, skal det fremgå.

Der er visse undtagelser fra mærkningsreglerne; ingredienser, som i henhold til de eksisterende regler om mærkning ikke skal fremgå af ingredienslisten, skal heller ikke mærkes med, at de er genmodificerede. Der kan altså være "medfølgende" ingredienser i et produkt, der ikke er tilsat "for produktets skyld", som er fremstillet på basis af en genmodificeret kilde, men som ikke skal deklareres (f.eks. et bærestof i et krydderiekstrakt). Derfor kan det i nogen sammenhænge være problematisk at garantere "gmo-fri".

I øvrigt mener vi, at det er bedre at deklarere det, der ER i produktet, frem for alle de mange ting, der IKKE er deri! Det vigtige for dig og din familie er at vide, at Tulips pølser er fri for mærkningspligtige, genmodificerede ingredienser, og den soja, majs, raps etc., som du eventuelt kan finde i Tulips deklarationer er ikke genmodificeret. - Så god fornøjelse med grillpølserne i haven!