Tip en ven

Din besked er nu afsendt
 

Tip en ven

Her er en artikel fra Tulip.dk, som [your name] har ønsket at gøre dig opmærksom på.\n\n Se artiklen [Page Name] på: [Page Link]\n\n Din vens navn: [Your Name as supplied]\n Din vens E-mail: [Your E-mail Address as supplied]\n Din vens besked:\n [Your Message]

Korte fakta


Et Eiffeltårn af frikadeller
Vidste du, at Tulip hvert år sælger cirka 11 millioner kilo frikadeller. Der svarer til vægten af Eiffel-tårnet inklusiv restauranten og adskillige turister. Tulip producerer både frikadeller til frost og køl, og hovedparten af dem bliver solgt i vores nabolande Tyskland og Sverige. Heldigvis kan danske forbrugere også købe Tulips gode frikadeller i langt de fleste butikker.

Bedre end Batman
Tulip er et kendt og populært mærke over hele verden. Ikke mindst på den japanske ø Okinawa, hvor Tulip i årtier har været forbrugernes foretrukne konservesmærke. I forbindelse med kampagner på øen, har øens lokale superhelt Ryujin Mabuyer og hans partner Ganasy optrådt i reklamer for Tulip. En figur, der på de kanter, er langt mere populær end Superman, Spiderman og Batman tilsammen.

Pølser er da grønne
De fleste danskere er vokset op med røde pølser. Men det betyder ikke, at pølser skal være røde. I forbindelse med Grøn Koncert i 2008 udviklede GØL grønne pølser, som hurtigt blev en succes ved koncertgængerne, der spiste lige så mange af de grønne som af de klassiske røde pølser.

Affald der varmer
Tidligere kørte Tulip hvert år mange tons kødaffald til destruktion. Sådan er det ikke mere. I dag bliver Tulips affald nemlig kørt til Fangel Biogasanlæg tæt på Odense, hvor det bliver til el og varme i fynske husstande. Tulip leverer hvert år cirka 6.000 tons affald, der omdannet til brændsel bliver til mindst to millioner kilowatttimer om året, hvilket svarer til forbruget i cirka 500 husstande. Samtidig producerer affaldet varme til cirka 200 husstande, mens resten bliver brugt til at producere gødningsvæske og gødningspiller, som bruges af planteavlere.

I Korea elsker de Steff
Steff-Houlberg er et kendt navn i Korea, hvor cirka 200 udsalgssteder hvert år sammenlagt langer 3,5 millioner danske pølser over disken til de koreanske forbrugere. Pølserne til de koreanske butikker produceres i Svenstrup og Vejle og sendes så sammen med brød og ristede løg til Sydkorea, hvor de sælges hos Steff Korea. En mindre del af salget foregår fra kiosker som 7 Eleven i Danmark, mens hovedparten af pølserne spises i Steff-Houlberg restauranter.

Kom nemt til Tulip
Vi kender det alle, når det er så svært at få maden ud af indpakningen, at man er nødt til at bruge en kniv, en saks eller noget helt tredje for at komme gennem emballagen. Derfor har Tulip gennem de seneste to år deltaget i et stort projekt i samarbejde med blandt andre Teknologisk institut og Gigtforeningen. Målet er at gøre det nemmere at åbne emballagen, uden det går ud over holdbarheden og fødevaresikkerheden.

Festival på dåse
Faaborg Leverpostej smager altid godt, men den er ekstra populær om sommeren. Således er der stor rift om de blå dåser i forbindelse med sommerens mange musikfestivaler, og på Roskilde Festival i 2010 havde Faaborg Leverpostej ligefrem sin egen camp, arrangeret af en flok leverpostejglade fynboer.

Suppe i akvariet
Tulips fabrik i Esbjerg producerer årligt cirka 9 millioner liter suppe. Det ville være nok til at fylde Nordsømuseets gigantiske Oceanarie to gange. De mange spændende fisk i museet er dog bedre tilpas i havvand end i suppe, så vi lader selvfølgelig være med at gøre det i praksis.

I Guinness med GØL
Der blev selvfølgelig brugt GØL-pølser, da pølseforhandler Jan Møller fra Hadsten den 14. august 2010 sikrede sig en plads i Guinness rekordbog ved at lave verdens længste hotdog. 700 pølser, 140 meter brød, 10 kilo henholdsvis rå og ristede løg, 20 kilo agurkesalat og selvfølgelig masser af sennep og ketchup skulle der til før rekorden var i hus og de mange fremmødte tilskuere fik lov at smage på mesterværket.

Musik på grillen
GØL har ikke bare lavet Danmarks største grill. Det er også Danmarks heldigste grill. I hvert tilfælde hvis man er til fest, farver og store koncertoplevelser. Den store grill har i løbet af bare et år været med på adskillige af de danske musikfestivaler, ligesom den har været til fredagsrock i tivoli samt været til både AC/DC og U2 koncert i Horsens.