Tip en ven

Din besked er nu afsendt
 

Tip en ven

Her er en artikel fra Tulip.dk, som [your name] har ønsket at gøre dig opmærksom på.\n\n Se artiklen [Page Name] på: [Page Link]\n\n Din vens navn: [Your Name as supplied]\n Din vens E-mail: [Your E-mail Address as supplied]\n Din vens besked:\n [Your Message]

Vores brands

Kært barn har mange navne. Bare spørg os. Overordnet set hedder vi TULIP. Men der er andre stærke mærker, som er fuldgyldige medlemmer af TULIP familien. - og som hver især er født til at sørge for, at der altid er noget godt og lækkert at servere på hele familien Danmarks spisebord.

 

TULIP

Tulip Food Companys største mærkevare. Mærket blev registreret allerede i 1909 og er kendt over det meste af verden. TULIP-mærket omfatter forædlede kødprodukter inden for både køl, frost og konserves.

I 1968 fik Tulip tildelt prædikatet ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”, en udnævnelse, som vi er meget stolte over, og som vi værner om gennem vores høje krav til kvalitet.

Under TULIP-mærket markedsføres Tulip Bacon.

Tulip mærket omfatter ligeledes et sortiment af en række leverpostej varianter, som alle har den gode klassiske smag af leverpostej - også selvom indholdet af fedt er reduceret med 25% i forhold til de mest populære leverpostej produkter på markedet. Dertil kommer, at alle leverpostejerne i sortimentet er bagt uden mælk og gluten, hvilket gør dem særligt interessante for de mange danskere, der lider af fødevareallergi.


 

STEFF-HOULBERG

STEFF-HOULBERG-mærket har rødder helt tilbage til 1889. Tider og skikke har udviklet sig meget siden, men de gode råvarer og den gode smag er stadig grundprincipperne for produkterne under STEFF-HOULBERG-mærket.

I dag består sortimentet først og fremmest af de meget populære koge- og grillpølser, men også færdige middagsretter, skinker, røgvarer og forskellige kød-toppings markedsføres under STEFF-HOULBERG-mærket. I 2002 blev STEFF-HOULBERG en del af Tulip Food Company.

GØL

Pølsefabrikken GØL blev grundlagt i 1934, da fabrikant Jørgen B. Jensen startede sit eget pølsemageri. I dag dækker GØL-mærket et bredt sortiment af koge-, grill- og salamipølser.

Alle produkter i sortimentet bliver fremstillet på basis af egne, gennemprøvede opskrifter, og de gode gamle håndværksmæssige traditioner er den dag i dag et vigtigt led i den moderne produktion.

Pølsefabrikken GØL blev en del af Tulip Food Company i 2003.

MOU

Historien om Den Gode Suppe starter hos slagtermester Sigurd Mou i Esbjerg. I 1960'erne begyndte han at koge suppe og boller efter traditionelle danske opskrifter.

Idag koger vi stadig supper efter samme stolte traditioner og opskrifter, men har udvidet sortimentet med en række spændende supper med inspiration fra det internationale køkken.

Dengang som nu anvendes kun de bedste råvarer til MOU - Den Gode Suppe.

For yderligere information om MOU se www.mou.dk

DEN GRØNNE SLAGTER

Danmarks stærkeste mærkevare inden for fedtfattigt pålæg.

Med skiveskåret pålæg, leverpostej, kalkunbacon, frikadeller, middagsretter og supper gør DEN GRØNNE SLAGTER det muligt at leve sundt – døgnet rundt. Det var to faglærere på Teknisk skole i Hjørring, der i 1990 opfandt de grøntsagsfibre, der tilsættes en del af produkterne for at nedsætte fedtindholdet. Serien blev først lanceret under navnet LEV LET. Siden er navnet ændret til DEN GRØNNE SLAGTER.

Den lave fedtprocent og den gode smag opnås ved udelukkende at bruge de bedste og magreste råvarer samt grøntsagsfibre1) som eventuel erstatning for fedt.

De velsmagende produkter er desuden fremstillet uden mælk, gluten, æg og tilsatte fosfater (med undtagelse af leverpostej og supper, hvor der er tilsat mælk, og middagsretter hvor der er tilsat mælk og æg). DEN GRØNNE SLAGTER – Gi’r dig lyst til at leve sundt!

For yderligere information om Den Grønne Slagter se www.dengroenneslagter.dk


1) Tulip har patent på brug af grøntsagsfibrer i fedtreducerende pålægsprodukter, leverpostejer og middagspølser. Patentet vedrører farsprodukter, dvs. blandingsprodukter, hvor skært kød blandes med grøntsagsfibre, hvorved fedtindholdet i produkterne reduceres. GreenCut er et registreret varemærke for dette patent.