Det er afgørende for Tulip, at såvel vores egne ansatte som vores leverandører handler ansvarligt i forhold til såvel ansatte som miljø.
Derfor underskriver alle Tulips leverandører en Code of Conduct, der forpligter dem til at overholder en række regler, der skal sikre ansattes rettigheder og forpligter leverandørerne til at mindske miljøbelastningen af deres produktion.
Leverandørernes leverandører
Tulip kræver, at alle leverandører accepterer Tulips Code of Conduct for leverandører. Tulip opfordrer sine leverandører til at bruge Tulips Code of Conduct som basis for samarbejdet med deres egne leverandører.
Generelle krav til leverandører
Tulips leverandører må tage alle relevante og nødvendige initiativer til at sikre, at der leves op til Tulips regler. For at bevise, at Tulips Code of Conduct overholdes, skal leverandører altid kunne forsyne Tulip med materiale, der viser, at Tulips regler bliver overholdt.
Leverandører skal overholde lovene i det land, de producerer i, ligesom de skal respektere internationalt vedtagne menneskerettigheder.
Generelle krav
Leverandører skal respektere, at Tulips ansatte er forpligtet til at agere med ærlighed, integritet og troværdighed, og at Tulips ansatte ikke kan acceptere forhold, der direkte eller indirekte ændrer leverandørens forpligtelser overfor Tulip, på en måde der overtræder Tulips Code of Conduct.
Overtrædelse af Tulips Code of Conduct fra leverandørers side kan resultere i, at samarbejdet opsiges af Tulip.
Menneskerettigheder
Tulip forventer, at alle leverandører respekterer menneskerettighederne som defineret af FN.
Børnearbejde
Tulips leverandører skal respektere børns ret til uddannelse og må ikke bruge eller acceptere brugen af børnearbejde. Børnearbejde er defineret som ansættelsen af børn under 15 år, medmindre lokale love eller krav til skolegang definerer en højere aldersgrænse. I sådanne tilfælde gælder den højere aldersgrænse.
Tvangsarbejde og lige muligheder
Tulips leverandører skal sikre lige muligheder for sine ansatte og må ikke praktisere diskrimination baseret på race, køn, alder, religion, ægteskabelig status eller seksuel orientering, ligesom Tulips leverandører ikke må bruge tvangsarbejde.
Fagforeninger, løn og arbejdstid
Tulips leverandører skal respektere de ansattes ret til at danne eller melde sig ind i fagforeninger efter eget valg samt retten til at forhandle kollektivt. Ligeledes skal love vedrørende standarder indenfor den pågældende industri og arbejdstid skal respekteres.
Helbred og sikkerhed
Alle Tulips leverandører skal sørge for et sikkert arbejdsmiljø, som lever op til eller overstiger nationale love og forordninger.
Miljø
Tulips leverandører forpligter sig til at handle bæredygtigt, når det gælder miljøet. Leverandørerne forpligter sig til løbende at mindske den effekt, deres produktion har på det omgivende miljø ved at indføre en række af miljøforbedrende foranstaltninger i fuld overensstemmelse med lovgivningen.
Leverandører skal stræbe mod at reducere udledningen af skadelige stoffer til luften, jorden og vandet, og alle kemikalier skal behandles miljømæssigt korrekt. Farligt affald skal ligeledes bortskaffes på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Tulips leverandører skal udvikle og levere forbedrede produkter og services, når det handler om at skåne miljøet.
Tulip opfordrer sine leverandører til at indfører ledelsessystemer baseret på internationale standarder, der overvåger miljøeffekten af virksomhedens aktiviteter.