Tulip er på banen med tre lækre opskrifter med karbonader. Hent brochuren, der hvor du køber ind
Der er tale om både nem og lækker mad, når Tulip nu serverer tre nye opskrifter for de danske forbrugere.
Alle opskrifter har Tulips nye karbonader som omdrejningspunkt, og Product Manager i Tulip, Pia Brøndum, håber, at mange forbrugere kan hente god inspiration fra det nye hæfte.
- Vi er meget stolte over vores karbonader. De er lavet med præcis de samme ingredienser, som forbrugerne selv ville bruge hjemme i køkkenet.
Det vil sige, at de er formet af svinekød, og for at gøre dem mere lækre og saftige er der tilsat en smule kogt kartoffel. Derefter er karbonaderne vendt i æg og rasp, før de steges til de er gyldne og sprøde, siger Pia Brøndum.
Karbonader er en klassiker, som er meget populær i de fleste hjem, men der er mange danskere, der ikke har tiden til at lave dem fra bunden.
Derfor har det været vigtigt for Tulip at lave karbonader, der smager præcist som de hjemmelavede, og samtidig er nemme at tilberede.
Det er lykkedes, og derfor er en af de tre nye opskrifter da også den velkendte Gulerødder og Grønærter, mens de to andre er henholdsvis karbonadeburger med bacon og karbonader med porrer i ost- og chilisauce.
- Der er selvfølgelig mange flere muligheder. Formålet med det lille opskrifthæfte har været at inspirere, og vise at der er mange og meget forskellige muligheder for at bruge karbonader i madlavningen.
Og så håber jeg selvfølgelig, at mange forbrugere har tid og lyst til at eksperimentere mere hjemme i køkkenet, siger Pia Brøndum.
Opskriftshæftet kan findes ved frysedisken i en lang række butikker landet over eller læses her.